Utugt og hustrumord i Dall
For 300 år siden var mord en begivenhed, som var samtalestof i lange tider.
Især, 
når mennesker, man kendte, var impliceret. Derfor blev man i Dall ved med i årtier at tale om mordsagen fra 1705.
I et lille hus i den østlige ende af Dall by boede Erik Davidsen med sin hustru Ane Povlsdatter, deres børn og hans gamle mor. Manden var fast daglejer hos selvejerbonden Willads Sørensen i Sønder Findelstrup.
Ægteparret havde levet lykkeligt i mange år, indtil Willads Sørensen fik en ny pige, Ane Christensdatter Giek. Det var et letsindigt fruentimmer, der havde et barn hos sin mor i Dall. Hun blev hurtigt fine venner med Erik, og så var den hjemlige fred forbi. Ane Povlsdatter fik i stedet for kys og klap nu hårde ord og prygl. Det stod på i flere år. Alle i Dall kendte til det dårlige forhold, og det hed sig, at Erik havde søgt at forgive sin kone.
24. september 1705 rygtedes det i byen, at Ane Povlsdatter havde begået selvmord. Nogle af naboerne var inde for at se den afsjælede kvinde, og de fik mistanke om, at det ikke forholdt sig, som hendes mand fortalte.
De anmeldte sagen til Eriks herskab, rådmand og hospitalsforstander Mathias Juul i Aalborg, som dagen efter kom til Dall, hvor han sammen med gode mænd holdt forhør i sagen.
Både Erik og Ane Giek nægtede, at de havde haft noget med Anes død at gøre, og Erik nægtede hårdnakket at have “haft omgængelse med Ane Christensdatter til utugt”. Under forhøret kom det frem, at Erik ville ægte Ane Christensdatter, så snart hans kone var død, og han tog intet hensyn til, at hun var et “ledigt og besovet kvindemenneske”.
Han nægtede stadig mordet på hustruen og kom derfor efter flere forhør for Fleskum og Hornum herreds ting, hvor flere tingsvidner kom med graverende udsagn, bl.a. de to amts barberer, som havde synet liget fra isse til tå. De fortalte, at Ane Povlsdatter havde en streg om halsen efter en strikke og brune pletter på begge sider af struben, som måtte være klemt med fingre. Mange af den dræbte kvindes naboer og genboer vidnede på en måde, som måtte udelukke selvmord.
Da Ane Christensdatter blev gået hårdt på klingen, søgte hun at slippe fri ved at skyde hele skylden for ugerningen på sin elsker. Det gjorde ham rasende. Han tilstod at have dræbt konen, men han havde som medskyldig haft Ane, der bl.a. havde været med til at kvæle hans kone.
Ved den efterfølgende retssag blev de begge dømt til halshugning, og han skulle forinden have sin højre hånd afhugget. Ingen af dem ønskede at søge benådning, og den 12. november skete henrettelsen, under stor tilstrømning.
Efter henrettelsen blev de afhuggede hoveder og Eriks hånd sat på stager.Hans krop blev lagt på stejle, mens hendes krop blev “nedkastet i bakken”.
Det står omtalt i kirkebogen i Ellidshøj i 1705, og neden under står en tilføjelse fra 1856 om, at man ved grusgravning på stedet har fundet 2 hoveder, der bærer spor af at være sat på stage. Skelettet af et menneske og enkelte ben blev senere fundet i Bonderup Bakke, kaldet Stejlebakken.
Kilde: Vort Sogns historie, Lokalhistorisk forening