Styrelsen af by og sogn

Organiseringen i landsbyen
Før 1795 blev jorden dyrket i fællesskab. Gårdene og enkelte huse lå i en klynge omkring kirken. Jorden, der lå nærmest byen, kaldtes bymarken og var opdelt i tre vange til dyrkning af rug, andet korn og græs på skift. Uden for bymarken lå fælleden, hvor kreaturerne, bæsterne,græssede.

Arbejdet blev ledet af en oldermand. Oldermanden udarbejdede sammen med beboerne nogle vedtægter, der var fælles for alle i bysamfundet. Indholdet kunne eksempelvis dreje sig om bestemmelser for hegningspligt, forbud mod at pløje for nær til naboen i vangen og holde græssende kvæg borte fra de opdyrkede vange. Ved overtrædelse kunne der fastsættes “vider” = bøder.

Bønderne i Ferslev – Dall – Volsted sogn var forholdsvis frie og ikke meget plaget af hoveripligt. Enkelte måtte dog arbejde indtil 200 dage om året hos “Herremanden”.

Ved udskiftningen i 1796 var der 11 huse i byen. Nogle af husmændene var håndværkere (smede, vævere, skræddere), og andre var daglejere på gårdene.

Der var 3 kommunale embedsmænd: Bysmeden, der boede vestligst ved Dallgård, samt Byhyrden og Skolemesteren, der boede længst mod øst. Husmændene ydede nu 1-2 daler årligt til hospitalet i huspenge.

Efter udskiftningen fik husmændenes ejendomme numrene 16-24 (de senere matrikelnumre), medens skolelodden blev nr.1. Degnen samt beboerne af nr. 16,17,20,21 og 22 fik hver tillagt nogle tønder land øst for byen ved Korsdal.

I 1844 boede Christen Sørensen Falsen i det udflyttede sted, matrikel 20, hvortil da var købt lodderne 16,17 og 21. Senere tilkøbtes matrikel 22, samt en del jorde fra Dallgård. Den således sammenflikkede gård kaldtes herefter Falsgård.Sognekommunen:
Indtil 1803 havde kommunerne ikke del i styret, men blev regeret fra de højere stænder. I 1803 inddeltes landet i fattigkredse, stort set som kommunernes senere inddeling, og beboerne fik del i styret.

Med grundloven af 1849 blev det lovfæstet, at kommunerne skulle styre deres egne anliggender under statens tilsyn. Hermed var spiren til det kommunale selvstyre brudt igennem.

  • Sognerådet og dets opgaver
    Sognerådet for Dall-Ferslev-Volsted bestod af 9 folkevalgte medlemmer. I budgetåret 1966/67 havde kommunen en omsætning på henved 3 mio. kr. og ca. 1.500 indbyggere. Til at varetage opgaverne var nedsat følgende stående udvalg, nævn og kommissioner:
    – socialudvalg
    – børneværnsudvalg
    – skoleudvalg
    – vejudvalg
    – biblioteksudvalg
    – kasse- og regnskabsudvalg
    – nævninge- og domsmandsgrundlisteudvalg
    – sundheds-kommission
    – bygningsråd
    – landvæsensnævn
    – hegnssyn
    – ungdomsnævn og
    – skolekommission.

På en række områder havde kommunen samarbejde med Svenstrup, bl.a. om sundheds- og sygeplejerskeopgaver samt alderdomshjem. Elever til realskolen måtte dengang også tage til Svenstrup.

Kommunesammenlægning i 1970
Ved kommunalreformen i 1970 blev Dall-Ferslev-Volsted lagt ind under storkommunen Aalborg.

Kilde: Kr. Værnfelt og Lokalhistorisk Forening