Striden om kongemagten
Historien om Skipper Clement knytter sig til den blodige borgerkrig, Grevens Fejde, der fandt sted 1533 til 1536. Frederik 1. havde i år 1523 med krigsmagt fravristet Christian 2. magten over Danmark. Striden mellem Christian 2. og Frederik 1. fortsatte under hele Frederiks 1.`s regeringstid, og kulminerede med, at Christian 2. blev sat til fange på Sønderborg Slot.
Da Frederik 1. døde den 10. april 1533 var der ikke udset en tronfølger over det danske rige. Grev Christoffer af Oldenborg – som kom til at lægge navn til den opståede borgerkrig – kæmpende nu for, at den gamle konge, Christian 2., som stadig sad til fange på Sønderborg Slot, skulle genindsættes. Rigsrådet ønskede dog ikke den gamle konge tilbage og tilbød Frederik 1.`s søn tronen. Han blev derefter til kong Christian 3.
Bondeoprøret 1534
I september 1534 startede et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af bondesønnen Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Clement. Clement havde tidligere været kaptajn i Christian 2.`s tjeneste og ernærede sig ved kapervirksomhed i de nordiske farvande mod sin gamle konges fjender.
Skipper Clements bondeoprør bredte sig langt ned i Midt- og Vestjylland, helt til Varde. Den i begyndelsen ret svage bondeopstand udviklede sig til en revolutionskrig, hvor borgere og bønder søgte udløsning for al deres indestængte vrede over skatteplyndring og undertrykkelse fra overklassen.
En lang række jyske herregårde gik op i luer, og den jyske adelshær led den 16. oktober 1534 et blodigt og knusende nederlag. Hestene med krigerne i deres tunge rustninger sank ned i den bløde mose-/engjord cirka 1 km vest for Dall, lige på den anden side af Østerå.
Bønderne var bevæbnet med ret primitive våben, som tegningen viser. Det er helt sikkert stadigt muligt at finde rester fra dette slag, hvis man graver ned under den bløde mosejord.
Adlens og kongemagtens hævn
Adlens stilling var på dette tidspunkt meget kritisk, men der kom undsætning fra Frederik 1.`s gamle feltherre Johan Rantzau, som på 
dette tidspunkt befandt sig ved Lübeck. Bondehæren og Skipper Clement blev splittet og jaget på flugt af Rantzaus hær, som trængte op gennem Jylland.
Skipper Clements slagne styrker blev indesluttet i Aalborg, som faldt den 18. december 1534. Ca. 2000 af Skipper Clements skarer blev hugget ned, ligesom Rantzau på barbarisk vis lod sine lejetropper plyndre byen i flere dage.
Clement selv blev taget til fange i Storvorde. Ironisk nok angivet af en bonde, som kunne hæve den dusør, som var sat på hans hoved. Skipper Clement blev halshugget, parteret og stejlet ved Viborg Landsting den 8. september 1536.
Bønderne her på egnen havde i stort tal sluttet sig til oprøret. De, som var selvejerbønder, fik frataget deres ejendom, og fæstebønderne måtte betale store bøder.
I Dall var Povl Ibsen i Findelstrup den gang Herredsfoged i Fleskum Herred. Povl havde nok ikke haft tiltro til Skipperens sag og var formentlig flygtet bort fra Dall. Hans ejendom var sikkert i første omgang blevet konfiskeret, for der gik flere år, inden han i 1542 fik et kongeligt brev, dateret 7. marts med denne besked:
“at efterdi han haver bevist med Segl og Brev, at han ej var i flok og følge med Skipper Clement, da haver Kongelig Majestæt undt ham hans bondegods igen på samme vilkår, som forskrevet står.”
Kilder: Gyldendals “Den store Danske”, samt Kr. Værnfelt