Et herred er en gammel, administrativ enhed i Danmark.
Herredet udgjorde i ældre tid en retskreds, hvor en herredsfoged var kongens stedlige repræsentant ved herredstinget, der skulle afgøre de retstvister, som ikke lod sig afslutte i de stedlige byting i landsbyerne.
Kortet nedenfor viser de sogne, som indgik i Fleskum Herred.
Storbøndernes adfærd
I 1500 og 1600’erne fandtes i Fleskum Herred, særligt i Ferslev-Dall-Volsted Pastorat, nogle gamle bondeslægter, som enten endnu selv besad jordegne gårde, eller hvis forfædre kort i forvejen havde været selvejere.
Mændene af disse slægter spillede en stor rolle på egnen. De sad gerne inde med posterne som herredsfoged, herredsskriver eller som kongelig delefoged (lensmandens fuldmægtig og repræsentant i herredet).
Disse storbønder var et særdeles stridbart folkefærd, og de holdt godt sammen, når det kneb. Til andre tider kævledes de indbyrdes, og gik ikke af vejen for at bruge våben mod hinanden. De kunne være temmelige besværlige gæster på tinge. De elskede penge, gods og magt og gik heller ikke af vejen for kønne piger, hvilket lensregnskabernes sagsfaldslister vidner om:
I 1626 gav Erik Bygsecki Volsted 6 Daler i bøde til Lensmanden for Ane Nielsdatter, som han belå, 1630 gav Christen Povlsen i Nøvling (senere tingskriver) 12 daler i lejemålsbøde for forseelse imod det 6. Bud, som han begik med Barbara Jensdatter«. Et par år senere betalte broderen Lars Povlsen en bøde for lignende forseelse. I 1634 måtte den senere herredsfoged Jørgen Justesen i Ferslev give 8 daler i bøde for lejermål med Maren Jensdatter, og i 1661 stod Niels Povlsen i Nøvling til offentligt skriftemål, fordi han havde ligget i med Karen Christensdatter osv. osv.
Med hensyn til det ægteskabelige da yndede de ikke, at deres børn giftede sig ind i de almindelige bondefamilier i sognet. De søgte derimod forbindelse med storbondeslægterne i andre egne. F.eks. Kjærulferne og Munkerne i Kjær Herred, Blockerne i Arden, eller Schionningerne i Aars og Hornum Herreder.
I Dall By lå to store selvejergårde, Findelstrup og Skudshale, som ved udskiftningen i 1795 blev udflyttet. Her boede fra gammel tid ansete selvejerbønder.
En af disse var Povl Ibsen, som var herredsfoged på Clementsfejdens tid 1534. Efter optegnelserne var han tro mod kongemagten, hvilket sikkert medførte begunstigelser sidenhen. Han boede på Findelstrup, hvor han selv ejede Bondeskylden, medens Kronen havde Herlighedsafgiften, som Povl dog ikke betalte, da kongen havde udstedt et livsbrev om, at “denne gård haver har Povl Ibsen frit, så længe han er herredsfoged”. Han bestred stillingen til sin død omkring 1570.
Af hans børn kendes sønnerne Store Christen Poulsen i Nøvling, Vogn Povlsen og Lille Christen Povlsen. Sønnerne modtog i lighed med faderen flere begunstigelser fra Kronen.
Lille Christen Povlsen blev også herredsfoged og bosatte sig på Vestergård i Dall. Det var for øvrigt her, at hans søn Povl Christensen begik et drab i 1626 på en karl fra Block-familien.
Kilde: Kr. Værnfelt