Dall i Middelalderen

Dalls bønder, boelsmænd og husmænd
Bønderne i Dall synes et stykke op i middelalderen af have været selvejere, hvilket kan ses deraf, at de fleste svarede ledingspenge til deres herskab, Kronen. Denne afgift var nemlig en afløsning af selvejerbøndernes pligt til at møde i leding, når kongen kaldte landets fri mænd under våben.

Efter Clements-fejden og reformationen mistede næsten alle Dallboerne deres selvejerrettigheder, da adlen og kongemagten strammede grebet om bønderne.

Dall By havde 7 helgårde, der næsten alle var beboet af 2 fæsterfamilier, samt 3 boel og 6-7 Jordløse huse. I 1563 ejede Kronen 6 gårde, 1 boel og et par huse i byen samt Finstrupgård, 1 hus og 2 gårde i Povlstrup, medens kirken ejede 1 gård, et boel og 1 hus. De 2 af Kronens gårde var halvt selveje, idet Kronen ejede herligheden og bønderne bondeskylden. Kun det tredje boel var helt selveje.

Boel er betegnelsen for et landbrug, der er mindre end en bondegård, men større end de egentlige husmandssteder. Normalt rådede en Boelsmand over mindst 15 tdr. land jord eller mindst 1 tønde hartkorn.

I 1600erne fandtes 7-8 huse i byen. 3 af husmændene var fæstere under Findelstrup og 2 under Skudshale. Et af husene hørte til Finstrup. Endvidere var der i Dall en byhyrde, som boede øster i byen. Alle disse huse lå østen for Dallgården på nordsiden af det, der i dag hedder Lille Dallvej.

Fæsterne ydede ingen landgilde, men gjorde en dags arbejde om ugen for ejeren. Præstens husfæster (matrikel nr.16) boede derimod på sydsiden af gaden mellem Boelet og daværende Østergård. Hans hus hed senere “politikammeret”.

Kilde: Kr. Værnfelt og Lokalhistorisk Forening