Kirkebygningen i Dall

Kirkebygningens opførelse
Den kirke, der blev bygget omkring år 1200, bestod kun af kor og skib. Murene blev opført af granitkvadre yderst og tildannede marksten inderst. Efterhånden som de rejste sig, blev mellemrummet mellem kvadre og marksten støbt med en blanding af kalkmørtel og håndstore sten.Kvadrene er tildannet af de kampesten, man kunne finde på markerne i omegnen. Stenene blev som regel spaltet i to lige store halvdele, så der af hver sten blev to kvadre af omtrent samme størrelse. Mange steder i Dall Kirkes mure kan man finde kvadre, der to og to ligner hinanden med hensyn til farve og format, og det kan netop skyldes, at de stammer fra samme kampesten. Den side af kvaderen, man ser, er spaltefladen, der blevet gjort helt plan, og desuden er kanterne blevet rettet af, så kvaderen blev firkantet. På bagsiden, som man ikke kan se, har man derimod ladet stenen beholde sin naturlige form.

Stenhuggerne har i Dall også rådet over nogle meget store sten, som de måtte spalte i flere omgange, og derved er der fremkommet en del usædvanligt lange kvadre. I soklen er der adskillige kvadre med en længde på mellem 220 cm og 285 cm. Disse imponerende lange sokkelsten ses også på nogle tegninger af kirken fra før den store restaurering i 1880’eme, medens nogle lange kvadre, der nu findes i murene over soklen, tilsyneladende ikke var der dengang. På en sådan kvader på skibets nordside ses en flad, firkantet fordybning. Det er et såkaldt stenhuggerfelt, der formodentlig er lavet for at tilsløre en fejl i overfladen.

Selvom de omtalte kvadre ikke ses på de gamle tegninger, stammer de rimeligvis alligevel fra kirken, på samme måde som den vinduesoverligger, der blev fundet i kirkegårdsdiget, men som nu er anbragt i korgavlen sammen med en smigsten, der på et tidspunkt var blevet indmuret indvendigt oppe på korloftet.

De to vinduessten er alt, hvad der er bevaret af kirkens oprindelige vinduer. Ved at anbringe dem i korgavlen og rekonstruere de manglende dele kunne man give et indtryk af, hvordan alle kirkens vinduer engang har set ud, selv om vinduet ikke blev brudt igennem ved genopsætningen, men blot står som en niche.

Et sådant lille vindue, der opadtil afsluttes med en halvcirkelformet bue, hugget ud af én stor sten, er typisk for opførelsestiden, hvor den romanske stil var rådende.

Kirken havde oprindelig ikke noget våbenhus, men indgange både fra syd og fra nord. Den sydlige er bevaret inde i våbenhuset. Den er kantet af store, flotte kvadre. Men er i øvrigt uden pynt. Den nordlige indgang er derimod forsvundet.

Inde i kirken var væggene som omtalt muret op af rå kampesten, mens korbuen var sat af kvadre. Den var endnu i 1876 overkalket. Ved den efterfølgende afrensning viste det sig, at kvadrene i størstedelen af selve buen var blevet erstattet med mursten. Her blev de derfor imiteret ved hjælp af cementpuds, en ordning, der blev bibeholdt lige til 1984.

Senere om- og tilbygninger
Selv om den oprindelige, romanske kirke er bevaret i sin fulde udstrækning, er det ikke uden ændringer. På alle sådanne kvaderstenskirker har kvaderbeklædningen en tilbøjelighed til at løsne sig fra murkernen, og derfor har kvadrene fra tid til anden måttet tages ned på større eller mindre partier af kirken, for at blive sat op igen.

I 1868 trængte korets sydøstlige hjørne f.eks. til at blive repareret på denne måde, og i 1869 blev stenene her nummereret, så de kunne komme op igen i samme orden. En sådan omhu havde man dog langtfra altid lagt for dagen, så i 1884, da man var ved at forberede en restaurering, var kvadermurværket præget af store uregelmæssigheder.

Kirken ejedes dengang af Aalborg Hospital (det gamle helligåndskloster), og det lod arkitekt F. Uldall fra Randers forestå restaureringen. Han gik grundigt til værks. Så godt som alle kvadre blev taget ned og sat op igen i en ny orden.

Taggavlene, som på et tidspunkt var blevet muret af mursten, blev atter beklædt med kvadre. I 1770’eme havde kirken gennemgået en omfattende reparation, og det kan ikke afvises, at de murede gavlpartier, sådan som Uldall mente, var blevet til på dette tidspunkt.

Årstallet 1774, som man kunne læse i smedejernstal på korgavlen, sad dog på den kvadermurede del, og det kan også tænkes, at det øverste af kirkens gavle blev muret om i forbindelse med, at der i slutningen af middelalderen blev påbygget gotiske kamtakker. En stump af en sådan trappegavl var endnu bevaret i 1884 nord for tårnet.

De oprindelige vinduer var temmelig små, og på et tidspunkt har man følt behov for at udvide dem. De nye og større vinduer kom i korets og skibets sydside til at sidde samme sted som de gamle, men på skibets nordside blev vinduet flyttet længere mod vest. Det kan først være sket, efter at den nordlige indgang var blevet sløjfet. Korets øst- og nordvindue blev derimod tilmuret.

På grund af de mange kvaderomsætninger er ethvert spor af de forsvundne vinduer udslettet, og korgavlens nuværende vindue er, som omtalt, en rekonstruktion. De ændrede vinduer havde forskellig form og var nok ikke blevet til på helt samme tid. Kanterne bestod af mursten, men dem lod Uldall erstatte med nye huggede vinduesindfatninger af granit, så de passede bedre til resten af kirken.

Hvis restaureringen i 1880’erne kan kaldes omfattende for det ydres vedkommende, så betød den for det indre en fuldstændig ændring af kirkerummets karakter. De uregelmæssige vægge af utildannede kampesten, der ovenikøbet ikke var i lod, fordi murene blev tyndere opefter, kunne Uldall ikke lide. Han lod dem derfor skalmure og pudse, så de blev helt plane og lodrette. Den gamle norddør, som efter lukningen stadig stod som en niche i nordvæggen, blev ved samme lejlighed helt skjult.

I slutningen af middelalderen, vel i sidste del af 1400-årene, blev der ved kirkens vestende opført et tårn i gotisk stil. Nederst anvendte man de kvadre, der tidligere sad vestgavlen, men ellers blev tårnet opført af mursten yderst og marksten indvendigt.

Tårnet gennemgik gennem tiderne mange reparationer, og glamhullerne, der oprindelig må have været spidsbuede, blev efterhånden af forskellig form. Uldall lod hele tårnet skalmure, muråbningerne blev reguleret, og årstallet 1886 blev sat op pa vestsiden. Den gamle klokke fra 1640, der var støbt af franskmanden C. Voillardi, revnede ved ringningen 2. juledag 1888 og måtte derfor støbes om.

Omtrent samtidigt med opførelsen af tårnet blev der indbygget hvælv i koret. Skibet beholdt sit flade træloft. På hvælvet blev der i 1886 afdækket en kalkmalet dekoration fra 1500-tallet med ranker og store fantasiblomster, men i stedet for at restaurere den, lod Uldall dekorationsmaler S. Simonsen fra Aalborg udføre helt nye dekorationer både på hvælvet og andre steder i kirken.

Det blev hurtigt nødvendigt at friske farverne op, og da senere reparationer nærmest havde karakter af ny maling, ændrede dekorationerne sig efterhånden en del. I 1971 blev de hvidtet over, men efter at kirken i 1984 igen var blevet restaureret, ønskede man at genskabe dekorationerne fra 1886. I virkeligheden var det dog ændrede dekorationer fra 1920’erne, der blev rekonstrueret i 1986 ved hjælp af fotografier.

Da kirkens nordlige indgang var blevet lukket, blev der opført et våbenhus i bindingsværk ud for syddøren. Det har været meget primitivt, og provsten klagede 1832 over, at der ikke var noget gulv deri. Indtil 1851 var der heller ikke noget loft, og man kunne inde i våbenhuset se undersiden af tagstenene. Det nye loft blev så lavt, at det kom til at skjule portalens dæksten på en uskøn måde.

I 1885 var noget af bindingsværkstømmeret råddent, og det var nok på dette tidspunkt, at bindingsværket blev erstattet med grundmur. Det var dog sikkert kun murene, der blev udskiftet. Resten var i meget dårlig stand. Så i 1886 valgte Uldall at opføre et helt nyt og højere våbenhus.

Kirken har i tidens løb fået en uensartet tagbeklædning, og koret havde endda fået forskelligt tag på nord- og sydsiden. I 1977 blev nordsidens tegltag dog erstattet med bly i lighed med sydsiden.

Kilder: Fremfundet til “Kend din by arrangement 7.9.2016”