Døbefonten i Dall Kirke

Døbefonten
Døbefonten hører ligesom kvaderstensalteret til kirkens oprindelige inventar.

Den er af granit og består af to dele: en firkantet fod og en kumme med et tovsnonings ornament langs kanten. Selv om kummen ikke er særligt dyb, var den alligevel beregnet til at indeholde så meget vand, at et lille barn kunne dyppes helt ned deri. I bunden var der et hul, som den indviede dåbsvand kunne sive ned i jorden under kirken, når det skulle udskiftes.

Om vinteren var det naturligvis problematisk at dyppe et lille nøgent barn ned i vand i en uopvarmet kirke, og efterhånden gik man over til blot at øse vand over hovedet. Selv om Luther var imod, var det alligevel denne skik, der i det lange løb sejrede.

Man behøvede derfor ikke længere at have fonten fyldt med vand, men kunne nøjes med et dåbsfad. Dall kirkes dåbsfad er af nederlandsk type fra første halvdel af 1600-årene. Det er glat i bunden, men har på den ottekantede rand en opdrevet dekoration med blade og frugter. Ifølge en indskrift, blev fadet skænket til kirken i 1689 af Anna Christensdatter Schøning. Hun boede på Finstrupgård i Dall.

Det lille fad kunne slet ikke dække åbningen i fonten, og det måtte derfor have noget at stå på. I vore dage er det en plade med dekorativt borede huller. Dåbskanden er fra 1886.

Døbefonten har oprindelig stået i kirkens vestende, formodentlig hævet op på en forhøjning med flere trin. Efter reformationen blev den flyttet op i koret, og her stod den også i 1882. Ved restaureringen i 1886 blev tårnrummet imidlertid indrettet til dåbsværelse, hvor fonten så blev anbragt. Døbefonten stod længe i tårnrummet, men senere er den flyttet til sin plads i nordsiden af korbuen.

Endnu i 1882 var døbefonten malet. Den daværende oliemaling var vel ikke så gammel, men man mener, at de romanske døbefonte også oprindeligt har været bemalet, endda i meget kraftige farver.

Kilder:  Fremfundet til “Kend din by arrangement 7.9.2016”